Om Skolen & SFO

"Fra bog til virkelighed"

Vores skolegård er 40.000 kvadratmeter og ligger sammen med multibane, ny multihal, padlebane, skolehave, parkour, shelters og bålpladser og bålhytte.

Alt dette udgør vores ”børneunivers” og danner udgangspunkt for vores læringstilgang, hvor vi har fokus på den eksperimenterende og projektorienterede undervisning og den læring og viden, der opstår ved at kombinere hænder og hoved.

Det har vi samlet i vores motto: ”Fra bog til virkelighed”

I skoleåret 2021/2022 har vi projektorienteret undervisning i 5 uger foruden emneuger. Den projektorienteret undervisning giver mulighed for at eksperimentere og være kreativ med et emne, for at sætte alle fag i spil i arbejdet, og der vil altid være et produkt. Vi evaluerer den enkelte elevs læring efter hvert projekt, og det sker også i en dialog med forældrene.  Vi har fokus på de officielle læringsmål, og hos os kan dit barn i udskolingen gå til eksamen, og vi giver karakterer.

Vi ser en stor værdi i fællessamlingerne, som finder sted hver formiddag . Her synger vi og giver fælles meddelelser. På mellemtrinnet og udskolingen har også indlagt et læsebånd om eftermiddagen, der giver mulighed for fordybelse. Hver fredag har vi fællesspisning, som laves med hjælp fra lokale frivillige og bedsteforældre.  Elevrådet står for en skolebod, hvor eleverne kan købe mad tirsdag og torsdag.